Free songs

Italiensk for begyndere

”For sylen det er varmt, det er simpelthen hedt. Hedt, hot, hulens heftigt hedt hot” – Hun leger med ordene, lader dem smelte på sin tunge, ligesom alt andet i disse dage. Hun smiler, mens hun ser ned over sig selv. Betragter svedperlerne som langsomt glider ned ad hende og danner en lille sø i – og snart også over hendes navle. Hun tænker på at fjerne dem, med de er nu meget dekorative og hun kommer bort fra det igen.

En minimal men velgørende brise, når hendes ansigt først. I et langt tungt åndedrag lader hun baghovedet glide nedad i den snart fugtige pude. Et nydende suk afslutter hovedets bevægelse og hun ligger nu og ser op i loftet, i luften, i rummet, i spillet af lys og farvesplinter der balancerer øjeblikket lige over hendes hoved. Hun lukker øjnene tæt og hårdt sammen, for at frembringe endnu flere farver – i det øjeblik de åbnes igen. ”Smil, for fanden – du smiler jo!” konstaterer hun nærmest messende for sig selv. ”Det her er der virkelig ingen grund til at rejse fra – men rejse til, yes!”

Hun klukler opad, længe nok til der ikke er kræfter til mere. ”Hun skulle have gjort det for længst, men det var lige meget nu. Hun var her nu, det var her nu og det var sket”. Hun lo igen. ”Nej, men jeg er da for dælen overhovedet ikke i form til det her – kan man virkelig godt blive så flad og opbrugt – og så opstemt og høj på samme tid? …” Hun vil rejse sig, men kommer så i tanke om at hun ikke kan, ikke gider. Længe ligger hun der, optaget af legen med at presse øjnene fast sammen, hurtigt åbne dem – og så lade lyset danse i farvekrystaller så tæt på hendes ansigt, at hun ville kunne nå dem med tungen – havde de været så fysiske som hendes hænder. Hænder, som hun til sin egen overraskelse har strakt op over hovedet. Op over farver og hedeluft, som for at finde brisen og bringe den tilbage. ”Jeg er her nu, jeg skulle have turdet for længst, men jeg er her nu” gentager hun for sig selv, igen og igen, og jo mere hendes hænder finder sig selv i dansen med farverne over hende, des højere synger hun indeni; ”jeg er her nu, jeg er her nu!”

I synet af hænderne der snor sig omkring hinanden, bliver hun gradvist sin krop bevist igen – det snurrer i hendes lænd – hun har virkeligt ligget der længe nu …. I ét indre spring, en impuls affødt af to fingerpuders møde i luften, vender hun sig og lader den ene hånd glide henover lagnet… strækkende ud efter….. I samme nu ringer telefonen og hun har den allerede i hånden. Den har ramlet rundt der i midten af sengen hele eftermiddagen. Det er Else; ”Hej, Mor, Hvordan har du det” – Hun rømmer sig; ”Åh, sådan”. Else forsætter, telefonen skratter faretruende… ”Jeg har været inde på nettet og kigge; sikke et dejligt vejr”. Hun rømmer sig igen; ”Er det?”. Det lyder kærligt anklagende i telefonen; ”Mor, nu fortæller du mig ikke, at du sidder indenfor i skyggen og læser dine romaner, vel? – du tager da med på turene, gør du ikke?”. Nu kan hun ikke lade være med at le for sig selv, mens hun forsikrer sin datter om at hun faktisk er på vej ud af døren – bussen går om fem minutter og turen går op i højlandet…

Et øjeblik efter har hun lagt telefonen fra sig på gulvet, mens hun leder efter det korrekte ord for mere på italiensk.

pTideman

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *