Free songs

Børn og snore

… en slags tale

 

Lille Frederik står og holder sin mor i hånden, mens han skiftevis kigger på sin slikkepind og over på lille Sofie, som lige har tabt sin is og nu prøver at få fat i den igen. Men hun kan ikke nå den, for hendes far holder hende i den anden hånd – og han giver ikke slip, for der er rigtig meget trafik …

Sofies far har nu slet ikke set hvad der er sket og han hører det heller ikke. Sofies far er nemlig optaget af at tale i mobiltelefon. Det er Frederiks mor ikke – hun s.m.s.´er.

De står alle sammen overfor Føtex – og der er rødt lys. Frederiks mor og Sofies far er moderne mennesker der forstår at multi-taske; Så da lyset skifter til grønt, så ser de det med det samme:

Sofie er næsten nået ned til isen – da far siger ”Kom så, vi har lidt travlt, Sofie” – i sekundet efter han har rykket kort, bestemt og myndigt i hendes hånd, arm og lille krop.

Frederiks mor har også set lyset, men hun mangler lige det sidste ”Z” i KNUZZZ, før hun skridter ud på gaden. Frederik stod lige og var blevet lidt glad for at stå og kigge på Sofie, så han er ikke lige på mærkerne da mor rykker i hans arm, imens hun trykker på send og siger; ”Så Frederik, nu skal vi over!”

Resultatet er at lille Frederik godt nok får armen med, men resten af ham hænger lidt sjovt hen ad gaden.

Lidt ligesom en lille puddelhund, hvis hoved altid er på vej i en anden retning end kroppen, der bliver fjernstyret af en gammel dame for enden af hundesnoren.

Men Frederiks mor er nu ret kvik! Frederik er jo altid så fraværende og falder let i staver – så hun har prøvet det her mange gange før; et lille rapt løft opad, så Frederik lige svæver et halvt sekund, inden han er på omgangshøjde igen.

Alle fire når da også over krydset mens der stadig er grønt. Frederik har lidt ondt i skulderen, især fordi hans mor uddeler et lille venligt ”ryk” mere, da hun mener at Frederik ikke går helt hurtigt nok. Frederik står da næsten også helt stille – han vil lige kigge efter Sofie, som lige nu øver sig i at gå baglæns, mens hun ser efter sin is!

….

Ak, ja! Sådan er børn jo – de farer omkring – næsten som hundehvalpe.

Ja de er nærmest små hvalpe …

Nej! Gu´ er de da ej – de er mennesker!

Men der findes de forældre der øjensynligt har svært ved at se forskellen på; fire ben, en hale, pels og – af og til – lidt gøen, og så børn med to ben, to arme og lidt rigeligt stemme af og til.

Det har disse forældre så helt klart taget konsekvensen af – og vælger at bruge børnenes arme som hundesnore, og praktisere dyrepsykologi for begyndere; ”Kom så lille Puller, nu skal vi hjem” …

(stort ryk) og lille Puller ryger 10 centimeter op over jorden – og går sjovt nok med hjem!

 

Men Nej! Børn er ikke hunde og hver gang jeg ser en fortravlet forælder uddele et lille diskret, velafrettet ryk i ”snoren” – så får jeg sådan en lyst til at gå direkte hen og sparke det der voksne apparat, hårdt og direkte på begge knæskaller!

Næe Nej! – det er skam ikke fordi jeg er sur og gal – det er bare fordi jeg vil hjælpe!

For når man vælger at bruge sit barns arm som hundesnor, så kan det da kun skyldes den ulykkelige omstændighed, at begge ens ben er låst fast og man ikke er i stand til at bukke sig ned til barnet og give det den opmærksomhed det behøver.

Og mon ikke et par velafrettede slag ville kunne løse lidt op?

Personligt har jeg nu også overvejet en anden løsning: Hvis nu man kørte rundt med en ladning puddelhunde i en cykeltrailer – så kunne man fluks stikke den slags forældre et stk. Puller inkl. hundesnor.

Og så måske, kun måske, kunne de begribe forskellen på hunde og børn.

Og måske kunne Frederik ligefrem nå hen til Sofie –

Hvis forældrene lærte at multi-taske på det der er vigtigt!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *