Horizontalt i sind mellem tid og evighed
På bund af bundethed maler vægge til bliver ved
Trangen forsvundet ud i fordringer om derude i sind menneske og landet
Horizontmidte blind
Du bevæger mig lader mig urørt tilbage
Elsker dig vanvittigt og kun ganske lidt
Du opløser mig indtil luft
Jeg falder som sten omkring dig
Du lukker mig ikke ind
Hvordan skal jeg nogensinde komme ud
Vi gør os forrykte Feberdrøm
Fartøj af tid mellem køb og salg
kredser om noget sejler ud i dybt fald
Fartøj af tid men intet køb intet salg
Et rum Et sind forvitret blændet silkehal
Trangen tilbage kommer ind
Menneske og landet Du Du Feberdrøm
Horizontmidte blind
Kredser og sejler ud i rum
kredser og sejler ud i bundethed
kredser og sejler ud i tid
kredser og sejler ud i berøring
Evigheder sejler ud på dråber af igår
Alle dråber tæller hinanden Jeg mærker hår
Hårene det opslugte kønnet rytmen dit Køn hårene
Kredser om dit bryst og sejler ud i
din fryd dit skrig springhud
udspændt i dybt vuggende fald
Opløst til luft
falder jeg som sten omkring dig
pTideman
Dette var skrevet onsdag, februar 12th, 2014 at 20:37
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
Posted in: Gylden og gal
Jeg har altid elsket dine digte, dine smukke ord <3
Takker, min ven <3